Søren Lauridsen

Søren Lauridsen

Seminarielektor. Cand. pæd. i almen pædagogik. Censor på pædagogiske professionhøjskolero, faglig websiteredaktør og on-lineunderviser på www.professionsviden.dk.

email: sl@professionsviden.dk
http://professionsviden.dk
 

1. Indkredsning af begrebet almen didaktik. En overordnet introduktion.

Etymologisk bestemmelse dvs. hvor stammer ordret “didaktik” historisk set fra og hvad betyder det:? Ordet didaktik stammer fra græsk og er afledt ordet didaskein, der betyder at belære, undervise, lære. Den oprindelige betydning af ordet er således undervisningskunst eller undervisningslære og drejer sig om alle forhold der har med undervisning at gøre. Teorier om didaktik er således forestillinger, opfattelser og refleksion i forhold til hvad undervisning er for noget og drejer sig om, når det formuleres populært som, at ”nogen” vil lære ”nogen” ”noget”.

Den brede definition af begrebet didaktik er derfor almen didaktisk dvs. mere generelle bestemmelser af begrebet didaktik. Fagdidaktik derimod er overvejelser som retter sig mod et bestemt fag f.eks. kan man tale om danskfagets didaktik. Men almen didaktik handler om alle forhold som dem, der underviser eller har med undervisning at gøre må tænke over. Det indbefatter således teorier om planer, strategier, synspunkter, overvejelser, metoder, deltagerforudsætninger, beslutninger og vedrører alle forhold, der har med undervisning at gøre. Er vi så blevet klogere – måske men en yderligere analyse er nødvendig.

2. Hvad er almen didaktik?

For at få et overblik i forhold til begrebet om almen didaktik kan man med fordel bruge en arbejdsdefinition dvs. et udgangspunkt, der siger noget væsentligt om begrebet almen didaktik, men som ikke nødvendigvis dækker over alle de forhold, som er impliceret.

Den kunne eksempelvis se således ud: Almen didaktik betyder undervisningslære og kan beskrives som ”en aktivitet, hvor der udfoldes bevidste og systematiske bestræbelser på at fremme og skabe en bestemt læring1”. Hensigten er således at kunne håndtere læreprocessen ud fra overvejelser i forhold til, hvad der bedst fremmer og skaber læring og hvad det er for læringsmål, der forventes at komme ud af undervisningen.

Almen didaktikkens opgave er derfor at understøtte og undersøge de processer, der fremmer læringen bedst muligt. Definitionen implicerer således også overvejelser på et mere refleksivt vurderende grundlag i forhold til hvorfor, hvad og hvordan bestræbelserne i forhold til at skabe læring hos de implicerede kan og bør begrundes.

Det er altså absolut ikke ligegyldigt, hvad indholdet er, hvilke metoder der anvendes, hvad formålet er, hvilke formelle vilkår undervisningen er underlagt, hvilken lærerrolle undervisningen indebærer, hvordan undervisningen dokumenteres og evalueres og hvordan undervisningen begrundes i en større sammenhæng f.eks. i forhold til den samfundsborger undervisningen implicit eller eksplicit er med til skabe. Undervisning påvirker og ”gør” nemlig altid noget ved mennesker både på et bevidst og ubevidst plan.

3. Skjult læring.

Udover den planlagte læring, foregår der uplanlagt eller mere skjult læring f.eks. at læringen mere bliver for lærernes skyld end for eleven/den studerende, fremmer konkurrencen frem for samarbejdet mellem undervisningsdeltagerne, sorterer mennesker efter intellektuel og social formåen og adfærd m.v.. Hermed får almen didaktikken også pludselig en mere politisk dimension fordi man er nødt til at vurdere om det nu er godt eller skidt, at undervisningsinstitutioner socialiserer. Der sker altså også altid en mere personlig formning i undervisningen fordi undervisningsdeltagerne orienterer sig i og får erfaring med den praksis de uundværligt er en del af. Og det vil selvfølgelig præge deres selvforståelse og den måde de forholder sig til virkeligheden på f.eks. hvilket arbejde de bedst egner sig til og hvem man bliver venner med.

4. Normativ og deskriptiv didaktik.

En anden vigtig skelen i almen didaktisk sammenhæng er forholdet mellem det normative og det deskriptive dvs. om undervisningen stræber efter eller foreskriver et bestemt dannelsesideal som eksempelvis handlekompetente, fornuftige selvstændige, myndige demokratiske medborgere eller om undervisningen mere beskriver virkeligheden som den ”er” og ikke som den bør være. Skal undervisningen eksempelvis skabe solidaritet med mennesker i vanskeligheder eller blot beskrive de vanskeligheder mennesker har uden nødvendigvis at gøre noget ved det. Undervisning er aldrig objektiv, men den kan lægge sine præmisser på bordet så de kan vurderes af de berørte parter.

Det betyder derfor, at dannelsesteoretiske overvejelser nødvendigvis også hører med i udlægningen og udfoldelsen af begrebet almen didaktik, idet undervisningen, når den lykkedes har skabt læring hos de involverede i undervisningen. At undervisningen er lykkedes kan eksempelvis ses i forhold til tegn på om der er skabt stabile forandringer hos de implicerede, hvilket betyder at forestillinger om, og handlinger i forhold til sig selv og sin omverden er forandret eller bekræftet. God undervisning kan derfor også være en bekræftelse på noget man i forvejen ved eller har været usikker på.

5. Almen didaktik og dannelsestænkning.

Men hvad er formålet med undervisningen også set i det lange mere abstrakte perspektiv? Hvad er det for en skabelse og formning af mennesker, vi ønsker at fremme? Det er en væsentlig almen didaktisk overvejelse, der nu bevæger sig hen imod det man indenfor pædagogikken kalder dannelse og teorier om hvad dannelse er eller bør være.

Det er derfor ikke ligegyldigt, hvad vi som undervisere og pædagoger lærer andre og os selv om fordi undervisning er med til at præge og forandre mennesker. Men det vigtige i denne sammenhæng er på hvilket grundlag eller kriterier er det legitimt? Det vil sige hvordan retfærdiggør vi undervisningen så alle eller så mange som muligt kan tilslutter sig og støtte op om den? Herunder selvfølgelig eleverne, forældrene, de studerende, underviserne, borgerne, politikerne m.v..

6. Opsamling.

I en konkret redegørelse for og indholdsbestemmelse af didaktik, som et alment didaktisk begreb er der enighed blandt de fleste teoretikere på området om, at didaktik indbefatter begrundede overvejelser over følgende hovedelementer:

Hvem skal lære? Hvad skal læres? Hvad er indholdet og hvor kommer det fra? Hvilke kriterier ligger til grund for udvælgelsen? Hvem skal træffe beslutningerne? Af hvem skal der læres? Hvornår skal der læres? Med hvem skal der læres? Hvor skal der læres? Hvordan skal der læres? Ved hjælp af hvad skal der læres? Hvorfor skal der læres? Hvordan kan vi dokumentere, der er sket læring? Evaluering af læringen i undervisningen?

7. Konklusion.

Det er altså en meget kompliceret affære at have med undervisning at gøre fordi der er så mange elementer at tage hensyn til og et hav af modeller, man kan bruge for at skabe overblik. Men almene didaktiske overvejelser er altså overordnet med til at skabe bevidsthed og gennemskuelighed i forhold til alle de forhold, der har med undervisning at gøre og forsøger at leverer fagbegreber, der gør refleksion om undervisning mulig på et professionelt grundlag.

Tags:

Tilføj kommentar:

Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer:
Share |