Skriftlige (pædagogik)opgaver/synopser og censorerfaringer.

 
Søren Lauridsen

Søren Lauridsen

Seminarielektor. Cand. pæd. i almen pædagogik. Censor på pædagogiske professionhøjskolero, faglig websiteredaktør og on-lineunderviser på www.professionsviden.dk.

email: sl@professionsviden.dk
http://professionsviden.dk
 

Her får du en miniguide til, på hvilket grundlag en opgave/synopsis bedømmes set ud fra en censors synsvinkel. På den måde kan du se, hvad der har betydning for dit lærings- og eksamensresultat.

1. Formalia må altid være i orden i forhold til struktur (opgavens opbygning) og betyder, at du skal holde et godt øje med nedenstående punkter:

1. Indholdsfortegnelse. Den er vigtig fordi den giver læseren (censor) et første overblik. Hvad er det for en opgave, jeg har foran mig? Hvordan er den opbygget og hvad er indholdet?

2. Indledning. Indledningen er vigtig fordi den peger frem til og indkredser en relevant og interessant problemstilling/problemformulering inden for området.

3. Metodeovervejelser. Hvordan gribes opgaven an? Hvad har du/I tænkt jer? Hvad er logikken i opgaven? Er der brugt en særlig metode så nævn den her.

4. Hovedafsnit. Her kommer din teoripræsentation (referat af teori), praksiserfaringer (hvad har jeg oplevet, iagttaget, erfaret) og herefter kan du have et selvstændigt afsnit, hvor du inddrager og bruger din teori og praksiserfaringer til grundig analyse/diskussion.

5. Konklusion. I konklusionen skal ingen nye forhold inddrages og du skal ikke diskutere. En konklusion er kortfattet og præcis og bør besvare din problemformulering. Hvad har jeg fundet frem til og hvorfor? Brug de fagbegreber, du har lært via teorien til at vise, du har styr på stoffet. På denne måde får du også mere præcision fordi fagbegreber netop er velegnet til at indkredse og tydeliggøre dine overvejelser og analyser fra hoivedafsnitet.

6. Perspektivering. Her kan du komme med nye opdagelser, vinkler eller perspektiver, der kunne være relevante, men som der ikke var mulighed for at inddrage i selve opgaven.

7. Litteraturliste. Brug gerne de tekster og den litteratur, som du har fra undervisningen. Hvis de ikke er relevante så gå på biblioteket – også www.dpu.dk (Danmarks pædagogiske bibliotek). Pas på med at bruge nettet uden kildeangivelse og præcision af ”Hvem det er som udtaler sig”.

2. Uddybning af ovenstående i forhold til:

1. Indledning. Det er for mig at se altid godt med en skitsering af den samfundsmæssige kontekst (sammenhæng) for den valgte opgave? Beskriv eventuelt en mulig samfundsmæssig sammenhæng ud fra generelle betragtninger (eksempelvis en kort karakteristik af det (post)moderne samfund, der peger frem til hvorfor ”opgaven” er pædagogisk relevant og personlig interessant.

2. Metode. Er opgaven overvejende skrevet ud fra hermeneutik (f.eks. den hermeneutiske spiral) og eller kritisk teori eller noget helt tredje. Det kunne også være: Hvordan er opgaven grebet an? Måske et valg mellem overblik dvs. mange teorier og begreber eller indblik med få teorier og begreber i spil, men mere dybtgående og udfoldet. Det er godt med metodeovervejelser, men har du svært ved det, er det nok her, du ikke skal bruge de fleste af dine resourcer!

3. Hovedafsnit. Teorireferat(er) og begrebsafklaringer herunder definition(er) præsenteres så man ved hvad det er, som opgaven helt tydeligt taler om. Herefter kommer analyse/diskussion af hvorfor og hvad det er som teorien/begrebet siger noget om eller måske ikke siger noget om i forhold til problemformuleringen. Brug derfor altid argumenter og argumentationsformer, som er fagligt baseret og undgå dine egne holdninger, hvis de ikke vidensunderstøttet. Brug gerne overbliksmodeller, der viser forskelle og nuancer eller sætter komplicerede forhold ind i et skema.

Hold altid en passende distance til ”opgaven”. Tænk på, at du/I bør forsøge at udarbejde en videnskabelig opgave, hvor man naturligvis også bør inddrage egne teoretiske forestillinger og/eller erfaringer fra praksisfeltet – eventuelt som eksempel på de teoretiske betragtninger f.eks. for at tydeliggøre en sammenhæng eller pointe.

Når du/I har afklaret, analyseret og diskuteret *uden *bastante, fordomsfulde eller private forhold dvs. med fagbegreber og inddragelse af egne (praktik)erfaringer kommer i frem til konklusionen, der ikke inddrager ny viden eller diskuterer. Det er absolut i hovedafsnittet du skal bruge mest energi og tid. Det er her du viser, om du/I er i stand til at finde/diskutere/analysere relevant ”stof” på et niveau, der giver en god, præcis og dyb forståelse af ” problemformuleringen.

4. Konklusion. Konklusionen er derfor forholdsvis let at skrive fordi den afrunder opgaven ved at beskrive et svar på problemformuleringen med fagbegreber og viser det du har lært ved at skrive opgaven.

5. Perspektivering. Perspektivering kan være udmærket, hvis den højner niveauet for opgaven, men det er nok ikke her du skal bruge de fleste kræfter. Ofte kan perspektiveringen virke som et unødvendigt indslag, man gør fordi man skal. Og det virker nok lidt dumt.

6. Litteraturlisten. Litteraturlisten siger rigtig meget om hvilket niveau opgaven bevæger sig på. De fleste censorer har læst de samme bøger som dig og kender indholdet og kan derfor dels se hvad du har valgt og dels hvordan du bruger litteraturen. Så har du en litteraturliste med få og ”lette” bøger/artikler og/eller mange nethenvisninger skaber du nok ikke de bedste forventninger hos censor! Omvendt kan mange og svære bøger, der ikke bruges i opgaven skuffe censorerne.

Tilføj kommentar:

Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer:
Share |