Pædagogiske læreplaner og didaktik.

 
Søren Lauridsen

Søren Lauridsen

Seminarielektor. Cand. pæd. i almen pædagogik. Censor på pædagogiske professionhøjskolero, faglig websiteredaktør og on-lineunderviser på www.professionsviden.dk.

email: sl@professionsviden.dk
http://professionsviden.dk
 

Læreplaner og didaktisk tænkning i praksis. En pædagogisk udfordring.

1. Hvorfor didaktisk tænkning i praksis? Hvad betyder begrebet didaktik og hvordan hænger det sammen med læreplaner? Et forsøg på overblik.

Didaktik betyder undervisningskunst og drejer sig om alle de overvejelser, vurderinger og problemer, der vedrører undervisning (at vise undere). Men hvad betyder begrebet undervisning og hvad er sammenhængen med læreplaner.

En arbejdsdefinition for undervisning kan klargøres som: Bevidste systematiske aktiviteter, der ønsker at støtte og fremme en bestemt læring. I denne forståelse bliver undervisning derfor også en plan for læring – læreplanen indenfor de seks læreplanstemaer.

Didaktisk tænkning i praksis vedr. læreplanen medfører således også overvejelser og vurderinger i forhold til planlægning, gennemførelse, dokumentation og evaluering. Eller mere direkte: Valg af mål, indhold, metoder, dokumentation og evaluering

2. Didaktisk tænkning i praksis vedr. læreplanen omfatter endvidere følgende overordnede pinde:

Formål: formålet med læreplanen indeholder mere overordnede betragtninger i relation til de seks temaer udfra spørgsmålet: Hvad vi vil opnå? Hvad er hensigten med læreplanen indenfor netop dette tema?

Delmål er mere konkrete betragtninger i forhold til det mere overordnede formål og forsøger at besvare. Hvad vil vi også opnå? Dvs. som en del af det overordnede mål?

Indhold. Hvad vælger vi at arbejde med for at nå målene indenfor de seks temaer og indenfor disse ofte særlige fokuspunkter. Hvad skal der til

Deltagerforudsætninger. Hvem er målgruppen og hvad karakteriserer den? Det drejer om f.eks. om alder, køn, socialbaggrund, interesser, særlige intellektuelle, emotionelle eller handlemæssige styrker og svagheder eller andet, der kræver opmærksomhed på deltagernes mulighed for at indgå i og involvere sig i læreplanen f.eks. børn med særlige behov.

Metoder og arbejdsformer. Hvordan gør vi det så?
Det drejer bl.a. om 1) overvejelser i forhold til spørgsmålet: Hvordan vi skal
organisere læringsforløbet? Skal det f.eks. ske gruppevis, parvis, enkeltvis eller
noget helt tredje? 2). Hvordan vi tænker læring. Skal læringen være
voksenstyret, børnestyret eller en kombination? Det drejer sig derfor også om
overvejelser i relation til de læringsformer og læringsrum, der sættes i spil
(læringsrummodel).

Tegn. Er vi på rette spor? Beskrivelser og dokumentationsformer udfra spørgsmålet: Hvordan kan vi vide om vi er på rette vej?

Evalueringsformer. Forskellige måder at besvare spørgsmålet: Nåede vi det, vi ville nå? Det drejer sig grundlæggende om spørgsmål i forhold til bagudrettede og fremadrettede refleksioner og vurderinger vedr. beslutninger om bibeholdelse eller ændringer i forhold til målsætningen. Skal indholdet ændres? Er mål/delmål for ambitiøse eller mangler der udfordringer? Er metoderne relevante og interessante dvs. kunne vi gøre det anderledes eller forbedre det nuværende eller har vi haft et godt forløb, der hviler i sig selv?

Et par overordnede modeller der belyser ovenstående overvejelser til forståelse af og arbejdet med didaktisk tænkning i praksis:
A. Syvkanten.
B. SMTTE modellen.
Sammenhæng.
Mål.
Tiltag.
Tegn.
Evaluering.

3. Professionalitet?
I læreplanstænkningen er fornuft forstået som både tænkning og handling centralt. Den pædagogiske evne til dels at analysere, vurdere, klargøre, formulere og forvalte samt dels udføre handling eller kigge på handling og herudfra opstille handleplaner er helt centralt.
Overordnet set er begrundelserne for hvorfor netop denne læreplan er valgt centralt. Opgaven består i at klargøre og synliggøre nuværende og fremtidig praksis udfra og med argumentation, hvorfor institutionen har valgt netop denne læreplansudformning. Det er her – for mig at se – at professionaliteten træder tydeligt frem.

4. Udarbejdelse af og arbejde med læreplanen med fokus på målene, indholdet, metoder, dokumentation og evaluering.

Formelt: En læreplan skal indeholde mål og eventuelle delmål for, hvilke kompetencer og erfaringer den pædagogiske læringsproces skal give børn mulighed for at tilegne sig indenfor de seks temaer (kap.2. § 3). Den skal desuden indeholde beskrivelser af pædagogiske aktiviteter og metoder og en plan for hvordan, man har tænkt sig at dokumentere og evaluere, at de pædagogiske læreprocesser indfrier målene (kursushåndbogen s. 89.). (Overvejelser vedr. læringsmål, metoder og aktiviteter i. f. t. børn med særlige behov skal også fremgå af læreplanen). Men hvordan gør vi så det? For det første:

C. Der er ingen formelle krav om at målene og aktiviteterne indenfor de seks temaer skal optræde isoleret og adskilt fra hinanden! Man behøver altså ikke strukturere sin læreplan efter de seks temaer uafhængigt af hinanden. Det afgørende er, at de seks områder bliver sat i spil. Hvordan dette gøres er op til den enkelte institution. Mange af målene og metoderne kan/er/bør være indeholdt i en aktivitet – et helhedssyn: F.eks. Frokosten, skifte ble situationen – Se side 90 og 92 i kursusbogen eller en skovtur eller rolleleg i udklædningskrogen. Blomstermodellen (s.47) forsøger at illustrere denne holistiske tankegang. Den kan evt. bruges som et arbejdsredskab på et forældremøde eller til forældrebestyrelsen, hvor den måske kan være med til at skabe overblik, indblik og fremme forståelsen for at arbejde mere helhedsorienteret med de pædagogiske læreplaner.

Omvendt set er det også muligt at strukturere sin læreplan direkte efter de seks temaer. Se eksempel med ”Myretuen” i Søllerød kommune.

D. Det som er vigtigt at holde øje med i denne sammenhæng er balancen mellem de seks forskellige temaer for at undgå ensidighed og søge en mere perspektivrig og spænende hverdag og læreplan. Men der altså er ikke krav om en bestemt prioritering af de seks temaer, hvilket omvendt set åbner for særlige fokusområder eller temaer f.eks. Krop og bevægelse – sund mad, overvægt og livsstil eller ”de urolige drenge og kropslige udfordringer eller noget helt tredje! Der er masser af muligheder i lovgivningen. Det nye i arbejdet med læreplaner er for de fleste nok det, at få det systematisk beskrevet, dokumenteret og evalueret.

Yderligere metodeovervejelser i forhold til udarbejdelse og arbejde med læreplanen.
Udover de førnævnte didaktiske modeller (syvkanten, SMTTE modellen) samt læringsmodellerne (blomstermodellen og de tre læringsrum) er der i fortsættelse af ovenstående yderligere to grundlæggende didaktiske måder at gribe udarbejdelsen af og arbejdet med målene, indholdet og metoderne an på:

1. Den induktive metode. Fra den konkrete (praksis) til det generelle (teori) eller fra det særlige til det almene eller ”Nedefra og op”.

2. Den deduktive metode eller fra det generelle til det konkrete eller fra teori til praksis eller ”oppefra og ned”.

Ad 1. Der er to induktive metoder.

A. Den første jf. eksemplet med frokosten, bleskift eller skovturen:
E. Udgangspunktet er bredt (alle tre læringsrum) og fokuserer på egen praksis
dvs. hvad gør vi allerede nu (indhold)? Hvordan gør vi det (metoder og
arbejdsformer)? Hvorfor gør vi det (begrundelserne)?
F. Fokus er på hverdagsaktiviteterne og de indbyggede læringstemaer, der allerede findes heri. Opgaven er nu at få synliggjort de allerede eksisterende pædagogiske mål og metoder i hverdagsaktiviteterne ved at beskrive og dokumentere dem og få dem indplaceret i de seks overordnede temaer.
Når vi gør sådan og sådan er vi faktisk i gang med læringstema 1 eller både læringstema 3, 4, 5 og 6. Brug selvfølgelig også den eksisterende virksomhedsplan som støtte i dette arbejde.

B. Den anden:
Udgangspunktet er også her egen praksis, men her sættes børnenes aktiviteter eller spor eksplicit i fokus f.eks. legen eller andre samværsformer (fokus er nu på læringsrum 3 i modellen).
G. Metoden går simpelthen ud på at følge børnenes spor i hverdagen og herudfra opstille mål og metoder i forhold til de seks læringstemaer. Man kan følge et eller flere børn på samme tid. Det vigtige er i første omgang at undersøge og beskrive, hvad børnene er interesseret i dvs. hvad de laver og hvorfor og hvordan de gør det. Man kan spørge direkte, involvere sig, lave børneinterview, tage billeder, optage video (efter forældrene er orienteret) eller blot være fluen på væggen.

Begge disse induktive metoder vil derfor, hvis man er opmærksom på det i sig selv give anledning til førnævnte overordnede didaktiske overvejelser vedr. læreplanen i forhold til forsøg på indkredsning og opstilling af mål og delmål, dokumentation og evaluering.

Styrken ved de induktive metoder er for mig at se:
H. Det fælles udgangspunkt. Vi er i samme båd og alle har en opgave. Det giver tryghed og forudsigelighed og forhåbentlig gode diskussioner i forhold til hverdagspraksis.
I. Det er praksisnært. Læreplanen bliver konkret og hjælper med at få øje på, at læring ofte foregår og overlapper hinanden alle vegne.
J. En formel anerkendelse af og respekt for pædagogernes nuværende arbejde. Vi er på rette vej. Vi har tænkt os om og forholder os til vores faglighed.

Svagheden ved de induktive metoder kunne være:
K. Den kan blive en sovepude: Vi fortsætter som vi plejer at gøre og opdager ikke eventuelle ”blinde pletter” fordi ” vi kun kan se det, vi ser med de øjne, vi ser med”. Vi mangler måske det ”neutrale” refleksive blik, der kan få øje på og positivt sætte nye perspektiver på egen praksis så vi undgår stagnation og selvtilstrækkelighed og blokerer for nytænkning og forandring.

2. Den deduktive metode. Med udgangspunkt i temaerne. Fra det generelle til det konkrete eller fra teori til praksis eller ”Ovenfra og ned”.

Denne metode går ud på at formulere læreplanens mål, metoder, dokumentation og evaluering udfra de seks læringstemaers overordnede mål og herudfra beskrive, hvilke didaktiske tiltag man forestiller sig den konkrete praksis igangsætter som en konsekvens heraf. Vi forsøger altså at gå fra det generelle til det konkrete.

Fordelen ved denne metode er vel først og fremmest fokuseringen, systematikken og overskueligheden, der sikrer man forholder sig til alle temaerne på en gennemskuelig måde? Svagheden er måske, at den ikke direkte viser helhedssynet i børns læring og kan virke abstrakt og virkelighedsfjern.

Udarbejdelse af læreplanen for ”Mågebo” (side 31 i informationshåndbogen) samt brug af matrix modellen til et enkeltprojekt. Tema: trolde. (Informationshåndbogen
s. 35 eksempler på brug denne metode.

Tilføj kommentar:

Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer:
Share |