Læreplaner og deres begrundelser eller legitimitet. Kampmanns overvejelser

 
Søren Lauridsen

Søren Lauridsen

Seminarielektor. Cand. pæd. i almen pædagogik. Censor på pædagogiske professionhøjskolero, faglig websiteredaktør og on-lineunderviser på www.professionsviden.dk.

email: sl@professionsviden.dk
http://professionsviden.dk
 

Tilblivelsesbaggrund:

1. Samfundsmæssige overvejelser:

A.) OECD`s Læserundersøgelser: Danske børns manglende skolepræstationer. Politisk bekymring i om vidensudfordringer i den globale verden. Viden som en nødvendig ressource for at klare sig i en global og international verden.

B). Samfundsmæsiggørelse af barndommen. Børn er meget mere i offentlige institutioner end før. Børn og barndommen er blevet professionaliseret. Forskellige interessenter er på spil og ønsker indflydelse og profilering af egen indsats:
Pædagogerne: Bekymring vedr. det pædagogiske grundlag. Fra reformpædagogik og indholds og metodefrihed til mere styret og struktureret pædagogisk indsats med faste læringsmål og indhold.

På den anden side kan læreplanerne bruges som profilering og synliggørelse af det pædagogiske arbejdsfelt som et fagligt professionsområde, hvilket kan give status, prestige og øget indflydelse på de politiske beslutninger, herunder bl.a. i arbejdet med overgang til skole og fritidsliv.

B). Forældrene.
- En formel sikkerhed for og synliggørelse af, at der foregår en række pædagogiske aktiviteter, der er fagligt rationelt begrundet. Forældreindsigt i børnenes hverdag. Læreplanen skal bl.a. evalueres af forældrebestyrelsen.
- genklang hos de forældre, der bl.a. i medierne bombarderes med oplysninger og viden i forhold til danske børns manglende læring af kvalifikationer og disciplin i forhold til at kunne klare sig på et fremtidigt globaliseret arbejdsmarked. Det handler også om færdigheder og læring i forhold til forberedelse til skolen.

C. Forskerne.
Forskerne kan have en interesse i at understøtte og hjælpe forvaltning (stat) ,pædagoger, børn og voksne til at finde de rette mål, midler og metoder, der skal til for at finde frem til det gode børneliv. PÅ den anden side vil et fokus på netop et særlig forskningsområde f.eks. sprogstimulering, natur og miljø, sociale kompetencer m.v. have betydning for udløsning af yderligere stats forskningsmidler. Legitimering og profilering af eget forskningsområde.

D. Stat og kommune.
- Har en interesse i at synliggøre hvad pengene går til. Kvalitet, effektivitet og kontrol med de økonomiske midler.
- støtte til børn med særlige behov i medmenneskelig henseende og for at undgå senere store udgifter til resocialisering og samfundsmæssig integration.
- øget fokus på, at børnefamilierne orienterer sig udfra de betingelser og vilkår som politikerne giver og vil give børnefamilierne. Udarbejdelse af en egentlig børnepolitik. Her er læreplanerne et vigtigt element.

E. Videre overvejelser:
Kampmann mener, der må indtænkes ressourcer til det pædagogiske arbejdsfelt i form af uddannelse, normering, arbejdsbetingelser, løn m.v.

Tilføj kommentar:

Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer:
Share |