Frigørende pædagogik.

 
Søren Lauridsen

Søren Lauridsen

Seminarielektor. Cand. pæd. i almen pædagogik. Censor på pædagogiske professionhøjskolero, faglig websiteredaktør og on-lineunderviser på www.professionsviden.dk.

email: sl@professionsviden.dk
http://professionsviden.dk
 

Den frigørende pædagogik. Inspireret af E. Jerlang. Forlaget Hans Reitzel: Selvforvaltning – pædagogisk teori og praksis

Frigørende pædagogik eller kritisk dialogorienteret pædagogik.

1.Samfundet bør indrettes så det er befriet for enhver form for magt, undertrykkelse og social ulighed. Men hvad er så magt: En arbejdsdefinition kunne være ”Begrænsning af egen selvudfoldelse ved brug af ydre trusler, tvang eller ved ubevidst læring i en bestemt retning (manipulation), der er i overensstemmelse med de herskende normer eller vilkår i den tidstypiske samfund/kultur.

Samfundet og dets indretning bør derfor snarere bestemmes ud fra samtale og dialog på et rationelt og kritisk grundlag.

2. Menneskesynet bag retningen opfatter således mennesket som et erkendende rationelt væsen, hvilket betyder, at det er i stand til at lære ved hjælp af tankebearbejdning i form af analyse, diskussion og refleksion: Noget i verden ”dukker” eller kommer til syne og opfattes dvs. bliver til en tankekonstruktion – bevidsthed. Denne tanke kan så gøres til genstand for sproglig samtale eller dialog formet som en logisk eller moralsk analyse. Som ræsonnement, overvejelser, begrundelser, debat, diskussion og vurdering ud fra argumentation og der kan måske drages en konklusion, der betyder, at verden ses i et nyt lys. Jeg er blevet forandret og vil tænke, handle eller føle anderledes end før erkendelsesprocessen startede. De kognitive evner forudsættes og vægtes højt.

Mennesket har derfor egenværdi og dannes i vekselvirkningen mellem individ og samfund. og har således dels medfødte iboende evner, interesser og behov – den subjektive dimension, som bør udfoldes aktivt på egne præmisser og dels en social eller samfundsmæssig objektiv dimension, der betyder socialisering til eller påvirkning fra omgivelserne (miljøet). Mennesket formes således i en dynamisk vekselvirkning (dialektik) mellem individ og samfund.

3. Opdragelsesmålet eller det pædagogisk princip bliver nu at frigøre (emancipere) eller ophæve mennesket fra undertrykkende forhold af enhver art. Afdække virkeligheden som den i virkeligheden er. Give mennesket kritisk indsigt i egen selvforståelse og klargøre eventuelle ubevidste handlemønstre, der fordrejer og er dominerende i forhold til egne og andres ”sande” interesser, ønsker og behov.

4. Pædagogens rolle/opgave er nu at føre eller tilvejebringe den kritiske samtale ud fra det enkelte menneskets konkrete livssituation for herigennem at få indblik i og opspore begrænsende forhold i eget liv. Eller mere konkret søge at forøge livskvaliteten ud fra kritisk nytænkning.

5. Kritik.
Bliver pædagogik til terapi eller bedrevidenhed? Skal vi behandles af professionelle? Hvor går grænsen mellem falsk og ægte dialog mellem sandt og falsk ”selv” og hvem er i stand til at formulere det ”gode liv”. Den frigørende pædagogik risikerer selv at blive tvangsmæssig, hvis den formulerer fastlagt form indhold frem for som Habermas eksempelvis ønsker det: Gyldighedskriterier for den herredømmefri samtale, hvor de implicerede berørte parter igennem procedurer for rationel dialog opnår indbydes forståelse af de normer, der skal styre vores handlinger – ud fra princippet om det ”bedre arguments tvangsfrie tvang”.

8. Overordnet set er den frigørende pædagogiks dannelsesopgave kritisk bevidsthedsdannelse og uafhængighed for den enkelte eksempelvis undertrykkelse (repression) på baggrund af køn, race, politisk overbevisning, fundamentalistiske religiøse bevægelser, medier, reklamer m.v..

Tilføj kommentar:

Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer:
Share |