Luhmann

Indledning og historisk baggrund.

 
Søren Lauridsen

Søren Lauridsen

Seminarielektor. Cand. pæd. i almen pædagogik. Censor på pædagogiske professionhøjskolero, faglig websiteredaktør og on-lineunderviser på www.professionsviden.dk.

email: sl@professionsviden.dk
http://professionsviden.dk
 

1. Luhmann er en af ”de store teoretikere” inden for pædagogisk sociologi og har et tætpakket univers af begreber, opfattelser og analyser, der virker fremmede på de fleste fordi de er svære at forstå, er anderledes, omfattende og derfor vanskelige at komme i helt dybden med på kort tid. Det er med andre ord et meget komplekst teoriunivers. Bevæger man sig imidlertid på trods af disse omstændigheder ind i Luhmanns univers og begrebsverden fås et helt nyt og interessant indblik i hvordan og hvorfor det moderne samfund dels er moderne, dels hvad der karakteriserer det og ikke mindst, hvilken betydning eller konsekvens, det har for forståelsen af pædagogiske grundbegreber som undervisning, læring, dannelse, socialisering og kommunikation.

2. Luhmann er modernist til fingerspidserne og ønsker derfor ikke at præsentere en teori om det moderne, der ikke er moderne. Han siger derfor, at hans ideer og forestillinger er iagttagelser (1. orden) og iagttagelser om iagttagelser (2.orden).

3. Der er altså ikke nogen endegyldig sandhed, rigtighed, saglighed eller sikkerhed om verden og dets indretning – alt er kun iagttagelser, der kunne være anderledes. Det betyder derfor, at iagttagelser er kontingente dvs. blot ”er nogle blandt andre”. Med andre ord er der ikke noget privilegeret udgangspunkt eller centrum, som er foreskrivende for vores iagttagelser. Luhmanns systemteori er derfor i videnskabsteoretisk og dannelsesmæssig forstand beskrivende (deskriptiv) og ikke foreskrivende (normativ).

4. Luhmann ønsker derfor ikke at tage patent på virkeligheden forstået som modernitet eller mere præcist i pædagogisk forstand at angive gyldighedskriterier for hvilken opdragelse, dannelse, undervisning, læring eller socialisering, der er ønskværdig og som man bør stræbe efter at opnå for at blive det perfekte menneske eller udleve det ”gode liv” i en moderne verden. I den fortand er Luhmann i opposition til andre modernitetstænkere inden for pædagogik, der har et klart og præcist formål og kriterier for, hvad det som er dannelsens iboende formål og hvordan det opnås – f.eks. i forhold til at kunne leve op til Habermas`s foreskrivende gyldighedskriterier for den herredømmefrie fornuftige samtale dvs. en samtale som alle (rationelle) aktører bør rette sig efter netop fordi en bestemt form for rationalitet – den kommunikative rationalitet – har privilegeret status. Et andet eksempel kunne være Roussaus forestilling om en samfundspagt, som borgere i et fællesskab bør og skal indordne sig efter fordi, der findes en ”almen vilje” uafhængigt og større end den enkelte borgers subjektive formåen.

5. Men Luhmann gør altså sin entre på det pædagogisk fagområde ved at præsentere en lang række forestillinger, analyser og logikker om socialisering, dannelse, undervisning og læring, der på mange måder er nytænkende og helt anderledes end mere traditionelle pædagogiske grundforståelser. Luhmanns ideer er på mange måder kontroversielle fordi mennesket nu opfattes som et system og dermed må forstås ud fra de begreber, der kendetegner systemer og den måde de opererer på. Alene af den grund er Luhmann værd at beskæftige sig med.

Tilføj kommentar:

Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer:
Share |