Niklas Luhman

Luhmanns systemteori og grundbegreber.

 
Søren Lauridsen

Søren Lauridsen

Seminarielektor. Cand. pæd. i almen pædagogik. Censor på pædagogiske professionhøjskolero, faglig websiteredaktør og on-lineunderviser på www.professionsviden.dk.

email: sl@professionsviden.dk
http://professionsviden.dk
 

Niklas Luhman

1. Luhmann`s teoretiske udgangspunkt – metateori og lededifference.

En metateori er omtrent det samme som det synspunkt, man anlægger i forhold til at tænke om problemerne og udfordringerne i verden på . Man vælger et synspunkt, hvorefter (teoretisk) refleksion og praktisk afprøvning vurderer om synspunktet “holder” og hvilke konsekvenser, det fører til.
Luhmanns metateoretiske udgangspunkt og lede-difference er konstateringen af, at vi kan iagttage systemer. Det der findes i verden, er det som kan iagttages ved iagttagelser. Der er ikke tale ontologi, at verden er til på for-hånd som systemer. Luhmann´s lededifference i teoriopbygningen af en teori om sociale systemer, det systemteoretiske paradigme, tager udgangspunkt i en absolut skelnen/forskel mellem system og omverden. Noget er enten system eller omverden. Det er således forestillingen om en absolut grænsen mellem system og omverden, der muliggør en differentiering (adskillelse) mellem indenfor og udenfor.

2. Verden, kompleksitet og holisme.

En undtagelse fra dette forhold er verden. Verden i sig selv, er ikke noget system, da der ikke er noget udenfor verden, der kan være omverden for verden. Noget transcendent eller metafysisk. Verden har ingen omverden. Verden kan heller ikke forstås som omverden. Dette ville jo kræve et system, som verden skulle afgrænse sig i forhold til. Verden er derfor hverken system eller omverden. Verden er enheden af system og omverden. Verden er et hele, der omfatter alle systemer.

Verdens kompleksitet bliver derfor nu øverste relationspunkt for forståelsen af de sociale systemers måde at virke på. Kompleksitet defineres nu som det samlede antal af mulige tilstande og begivenheder i et system. Et system er derfor komplekst, når det kan antage mindst to mulige tilstande. Da verden er grænseløs og besidder uendelig kompleksitet, fattes den ikke af den menneskelig bevidsthed. Sociale systemers funktion eller hovedopgave bliver derfor at reducere kompleksitet. Denne reduktion udelukker mulige tilstande og begivenheder. Derfor dannes systemer med henblik på at udelukke muligheder. Grænsen mellem system og omverden markerer således altid et fald i kompleksitet.

3. Systemers egenkompleksitet.

For at et system kan reducere kompleksitet, må systemet selv kunne udvise og udvikle et antal mulige tilstande (egenkompleksitet. Det betyder, at jo større et systems egenkompleksitet er, jo større er chancen for systemets opretholdes under ændrede omverdensbetingelser og samtidig dets evne til at forarbejde og opfatte verdens kompleksitet. Dermed muliggør og begrænser et systems egenkompleksitet dets evne til at reducere og opfatte verdens kompleksitet.

4. Forskellige typer af systemer.

Sociale systemer: Luhmann taler om tre grundlæggende slags sociale systemer. Interaktionssystemer, organisationssystemer og samfundssystemer. Interaktionssystemer dannes ved, at de tilstedeværende handler, og kræve­r at personer er til stede og sanser hinanden. Organisationssystemer er systemer, hvor beslutningsprocesser afgør betingelserne for medlemsskabet. Samfundssystemer er det mest omfattende socialsystem og indeholder alle interaktions- og sociale systemer samtidig med, at det selv er et særligt system.

5. Sociale systemer og konditionering.

Ved et socialt system forstår Luhmann, at flere personer knyttes sammen i form af bestemte handlinger, tænkemåder og kommunikation, der gør, at de meningsfuldt henviser til hinanden og udskiller sig i system og omverden. Det afgørende er, hvordan relationerne er betinget, styret eller regelbundet. Det at relationerne er betinget af noget (fritidsklubben, skolen, familien etc.) kaldes for konditionering – relationernes relationering. Når relationen eksempelvis mellem a og b bliver konditioneret af c`s værdisysystem, holdninger, normer, status (kultur), har vi en nødvendig komponent i forhold til begrebet organisation. Der altså en række betingelser som gør, at der etableres et system.

1. Autopoiesis og selvreferentielle lukkede systemer.

Sociale og psykiske systemer opfattes af Luhmann som værende autopoietiske og selvreferentielle. Autopoiesis defineres som systemer, der er organiseret som et netværk af processer, der producerer de komponenter, som netværket selv består af . Autopoietiske systemer opererer altså recursivt dvs. alt hvad de skaber, skaber de ud fra sig selv og alt, hvad der kræves for at opretholde denne organisation, skaber de selv. Det betyder, at systemer i deres autopoiesis afgrænser og lukker sig om sig selv i forhold til omverdenen og udelukkende opererer lukket og selvreferentielt dvs. henviser til sig selv. Men autopoietiske systemer kan ikke eksistere ud fra sig selv via egen kraft og uden bidrag fra omverdenen. Der er ikke tale om autohypostasis – at de kan leve af sig uden bidrag fra omverdenen. Men udvekslingen med omverden foregår struktur determineret, dvs. at systemet selv styrer, bestemmer og regulerer udvekslingen med omverdenen ud fra deres struktur og kompleksitet. Jo mere kompleksitet et system har – jo større er evnen til at håndtere omverdensforstyrrelser.
Strukturen og egenkompleksiteten betegner derfor indsnævringen, selektionen, af de tilslutningsmuligheder, der er tilladt i systemet. Den sørger for, at systemets autopoiesis kan fortsætte ud fra ikke tilfældige bidrag. Eksempelvis kan perception og erkendelse ikke forstås som en adækvat genspejling af den ydre verden. Systemet konstruerer snarere sin egen version af den system eksterne verden. Den autopoietiske lukkethed/konstruktion er derfor forudsætningen for dens åbenhed, idet et system kun etableres/dannes, når der eksisterer en omverden til systemet, der kan tilføre systemet de nødvendige bidrag til systemets autopoiesis. autopoietiske systemer er derfor autonome, ikke autarke (selvforsynende)

2. Sociale systemer er autopoietiske og selvreferentielle.

Begreberne autopoiesis og selvreferentialitet overføres til også at gælde sociale systemer og betyder, at sociale dannelser kan beskrives som enheder, der opererer lukket og selv skaber og opretholder deres elementer ved cirkulær produktion. Sociale systemers elementer er kommunikationer. Et socialt system er et kommunikationssystem, der knytter kommunikation an til kommunikation. Et socialt system består således ikke af mennesker, men af kommunikation. Mennesket kan således ikke kommunikere! Et bevidsthedssystem kan derfor ikke kommunikere sine tanker til et andet bevidsthedssystem. Det er altså ikke muligt med udgangspunkt i kommunikationen at fastslå, hvad det bevidsthedssystem, der deltager i kommunikationen, tænker – og det jo temmelig kontroversielt!! Men et ethvert system må have en omverden for at eksistere. Sociale systemer har som omverden hele mennesker. Men bevidsthedssystemet indtager en priviligeret position, idet kun bevidstheden kan fremprovokere/irritere kommunikation. Hvis bevidsthedssystemet ikke gør sig overvejelser ud fra en irritation/forstyrrelse fra sin omverden, kan disse forhold ikke få indflydelse på kommunikationen.

3. Psykiske systemer.

Psykiske systemer er ligesom sociale systemer autopoietiske og selvreferentielt lukkede. Bevidsthedssystemets elementer er tanker, forestillinger, tænken, følen. Disse systemer producerer tanker ud fra tanker, forestillinger ud fra forestillinger i cirkulære kredsløb.
Det psykiske systems omverden er hjernen og hjerneprocesser, sanseapparat, den materielle omverden m.v. Men hjernen forbliver omverden for der psykiske system. Hjernen producerer ikke tanker, forestillinger m.v. det gør bevidsthedssystemet. Men stadigvæk gælder det at uden hjerneaktivitet ingen tankevirksomhed. Det begreb, der dækker denne sammenhæng kaldes strukturel kobling og kan karakteriseres som en speciel intersystemisk relation mellem system og omverden, hvori det gælder, at systemerne er henvist til hinanden,men forbliver omverden for hinanden. Bevidstheden danner et emergent ordenssniveau overfor hjernen : Bevidsthedssystemets egenskaber kan ikke forklares ud fra egenskaber ved dets materielle grundlag – i dette tilfælde hjernen.

4. Kommunikation og kontingens.

Sociale systemer er autopoietiske kommunikationssystemer, der henviser til sig selv. Kommunikation er derfor ikke overførsel af information fra en bevidsthed til en anden – fra afsender til en modtager. Luhmann definerer/beskriver kommunikation som en tredelt selektionsproces, der kombinerer information, meddelelse og forståelse, hvor alle tre forhold må være opfyldt før der er tale om kommunikation. Selektionen udvælger ud fra et repertoire af muligheder, den information, der ønskes videregivet, måden det skal ske på (digitalt, analogt, iconisk) ) og endelig vælges forståelsesmåden – misforståelse/forståelse. Der er derfor flere alternativer indenfor hver af de 3 selektioner. Dette fænomen kaldes for kontingens – der altid flere muligheder.

10. Sociale systemer er selektive.

At sociale systemer er autopoietiske dvs. selvkonstruerende og selvhenvisende kommunikationssystemer betyder endvidere, at al kommunikation produceres af det sociale system selv og forståelse af kommunikation kun er mulig ved selvhenvisning. Men selvhenvisningen sker på to niveauer. Det basale niveau og det udvidede niveau. På det basale niveau, hvor begreber, erkendelser og sammenhænge allerede via forudgående kommunikation, er lagt fast som temaer – og som således følger med i det system som kommunikationen nu foregår i. Kommunikation på det udvidede niveau er metakommunikation eller selvrefleksiv kommunikation forstået som kommunikation om kommunikation. Kommunikationen kommenterer hele tiden sig selv ved at den henviser til sig selv. Ikke al kommunikation er således mulig. Sociale systemer foretager selektioner i forhold til basal reference – forventningsstrukturer – udvidet reference og sociale processer. Selektion som forventningsstrukturer kategoriseres som forventningsstrukturer – som en meningsform. Forventningstrukturen selekterer, laver en forudvælgelse forstået som eksklusion og indsnæver dermed muligheden af de elementer, som produceres af systemet. Derved opnås, at ikke alle mulige følgeelementer er mulige. Den anden form for selektion, sker ved, at sociale processer optræder som kommunikationssekvenser. Processer drejer sig om udvælgelse i forhold til sammenknytning af flere forskellige begivenheder, der således er tidligt ordnet på en bestemt måde. Processer opnår forselektion ved at udvælge passende tilslutningsmuligheder, ved tilslutningssøgning.

5. Mening som selektion og omverdenskontakt.

Systemet og dets omverden eksisterer i kraft af hinanden. Den måde hvorpå et system opnår kontakt med sin omverden på, den måde den udligner eller reducerer kompleksitet på sker som tidligere nævnt gennem selektioner. Ved at vælge. Valget er en operation med to komponenter, der ikke kan adskilles. Først valget af grænse mellem det som kan vælges og ikke vælges, dernæst det, der aktuelt vælges. Når et system skal vælge står det imidlertid overfor et utal muligheder. I det øjeblik, der skal vælges, er noget aktuelt og noget er mulighed. Det aktuelle er ustabilt og viser derfor altid hen til nye muligheder, til nye tilslutninger. Mening defineres som det, der bevirker, at noget vælges og noget fravælges. Mening skaber ny aktualitet, er det opmærksomheden er rettet imod, og er således med til at reducere omverdenskompleksitet samtidig med, at egenkompleksiteten øges. Mening tvinger derfor til forandring. Sociale og psykiske systemer er på denne baggrund meningsforarbejdende systemer, "alt er muligt for systemet, men kun i form af mening " . Der findes tre meningsdimensioner i hvilket mening produceres. Det drejer sig om:
1. Sagsdimensionen: Hvad er tilfældet i verden dvs. ting teorier, meninger. Det er i sagsdimensionen systemet afgør, hvilket omverdensudsnit, det vil beskæftige sig med.
2. Socialdimensionen: Hvem der tematiserer ting, teorier, meninger. Her stilles mine oplevelser i relation til andres oplevelser.
3.Tidsdimension: Åbner mulighed for et omvalg og refleksion.

6. Iagttagelse som selektion og omverdenskontakt.

En iagttagelse består af en operation med to komponenter nemlig en skelnen (forskel) og en betegnelse. Først en grænse derefter betegnelse af en side. En iagttagelse er derfor en betegnelse af en side indenfor rammerne af en skelnen . Eller markering af en forskel, der gør det muligt at beskrive noget og ikke noget andet .

Som operativt lukket system kan et kommunikationssystem ikke kommunikere med sin omverden. Men det kan iagttage sin omverden, idet den kommunikerer om denne omverden eller noget i omverden. Alt hvad et socialt eller psykisk system ved (erkender) om sin omverden er iagttagelser (konstruktioner af sin omverden) fremkommet ved at systemet selv aktivt markerer en forskel. Iagttagelser er derfor intentionelle og ikke tilfældige. Der opstår ikke forskelle uden en iagttagelse. Og følgelig findes der ikke en iagttageruafhængig omverden. Når et system iagttager sig selv sker der ved selviagttagelse.

7. Iagttagelse af 1. og 2. orden.

Alle iagttagelser sker ved at systemet markerer en forskel. Denne forskel kan systemet imidlertid ikke selv se, da man i iagttagelsesøjeblikket ikke kan bruge den (samme) forskel til at se det, som man ser med. Fænomenet kaldes en “blind plet” En iagttagelse kan dermed kun se, hvad den kan se med denne forskel, den kan med denne forskel ikke se, hvad den ikke kan se. Ethvert iagttagelsesperspektiv er dermed bundet til en bestemt forskel – en blind plet. Denne forskel kan imidlertid iagttages ved hjælp af en anden forskel. Det kaldes iagttagelse af anden orden. Men denne anden iagttagelse er også en iagttagelse ved hjælp af en blind plet, som dermed også kan iagttages etc. Enhver iagttagelse kan dermed kritiseres af en anden iagttagelse, hvorom det samme gælder.

8. Sammenfatning af Luhmanns systemteori.

Verdenskompleksitet som højeste relationspunkt, er Luhmanns præmis. Systemer dannes ved, at de udskiller (lukker) sig om sig selv og danner en omverden. Således reduceres verdenskompleksitet og egenkompleksiteten øges som et udryk for systemets muligheder. Reduktionen sker ved valget som en meningsselektion, ved forventningsstrukturer (eksklusion) eller processer (tilslutningssøgning).
Sociale systemer er kommunikationssystemer og psykiske systemer er bevidsthedssystemer. Psykiske systemer består som en strukturel kobling mellem hjerne og bevidsthedssystem. Sociale systemer består af mindst 2 psykiske systemer, hvis bevidsthedssystemer alene muliggør forstyrrelse af kommunikationen. Disse systemer er autopoietiske og opererer selvreferentielt. De skaber sig selv ud fra sig selv i fortløbende recursive (tilbagevisende) forløb, og henviser kun til sig selv, når de forstyrres omverdenen. Et system kan således ikke operere i sin omverden, men det kan iagttage sin omverden ved hjælp af iagttagelser. Men intet system opretholdes af sig selv. System og omverden eksisterer i kraft af hinanden, men altså på denne særlige måde.

Luhmann

Kommentarer:

torsdag d. 17 februar 2011
Ditte Egerrup skriver for mere end 3 år siden

God inspiration.

Utrolig inspirerende og velformuleret hjemmeside der hurtigt og simpelt giver en et indblik i teorien så man nemt kan få en overblik over hvad det er teoretikeren har sagt. Har brugt den til hurtigt at få et overblik hvad der kan være aktuel for den bache

Kommentarer:

lørdag d. 12 marts 2011
Inger-Marie skriver for mere end 3 år siden

Eksamenshjælp

Under mine 3 afsluttende eksaminer på pædagogstudiet sidste år, fik jeg personlig hjælp af Søren. Det var super godt. Han reddede mig fuldstændig til pæd/kol eksamen. Han var utrolig til at finde mit niveau og afklare hvilken hjælp jeg havde brug for. Desuden synes jeg han var med til at højne mit niveau ved at henvise til relevant litteratur, og finde nye vinkler på hvordan jeg skulle gribe opgaverne an. Desuden stillede han relevante spørgsmål i forhold til fremlægningen. Faktisk var nogen af de spørgsmål han stillede, præcis nogen som censor og vejleder stillede til eksamen. Så jeg var godt forberedt. Tusind tak for fantastisk hjælp :)

Tilføj kommentar:

Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer:
Share |