Akademisk læseteknik

 
Søren Lauridsen

Søren Lauridsen

Seminarielektor. Cand. pæd. i almen pædagogik. Censor på pædagogiske professionhøjskolero, faglig websiteredaktør og on-lineunderviser på www.professionsviden.dk.

email: sl@professionsviden.dk
http://professionsviden.dk
 

Velkommen til introduktion og grundlæggende (selv)studie i akademisk læseteknik.

Ofte forekommende vanskeligheder i forhold til tekstlæsning:

  • Manglende koncentration.
  • Overspringshandlinger.
  • Læser for grundigt og for meget.
  • Læser for lidt og overfladisk.
  • Uoverskuelighed – Hvor starter og stopper jeg?
  • Teksterne er svære og skrevet i et svært sprog.

Læsefaldgruber:

  • Læser mere end der er brug for ift. til opgaver, undervisning eller eksamen.
  • Læser i detaljer, når der er brug for de store linjer.
  • Læser uden klart formål.
  • Læser irrelevante tekster.
  • Læser forkerte eller for overfladiske tekster.
  • Læser uden at se sammenhæng med læseformålet.

Hensigten med selvstudiet:

  • At du får teoretisk kendskab til og overblik i forhold til forskellige typer af læse- og notatteknikker.
  • At du får praktisk kendskab til og afprøvet dine personlige færdigheder i forhold til forskellige læseteknikker.
  • At du opnår et øget personligt læsetempo og bliver en mere sikker læser.
  • At du får Ideer og forslag til en mere effektiv og systematiseret studieteknik.
  • Du bliver mere opmærksom på at opspore og formidle viden om læse- og notatteknikker.

Indholdet i selvstudiet:

  • Studiet er tilrettelagt på en sådan måde, at du arbejder med en række forskellige typer af læseteknikker afhængig af dit formål med læsningen. Det er altså ikke ligegyldigt om du læser tekster i forhold til undervisning, skriftlige opgaver, eksamenspensum eller almen læsning.
  • Du vil også blive præsenteret for en række simple, men effektive metoder så du dels kan øge dit læsetempo betragteligt og dels din evne til at skabe overblik og indblik i de lidt sværere tekster.
  • Der vil også være mulighed for at lave din egen læsehastighedstest.
  • Det er derfor vigtigt at prioritere din studielæsning for på denne måde at blive en mere effektiv læser og studerende

Læsehastighed:

  • Læsehastigheden er et mål for hvor hurtigst du læser en tekst, dvs., hvor mange ord du læser i minuttet.
  • Læsehastigheden afhænger naturligvis bl.a. af tekstens sværhedsgrad, din for-forståelse dvs. det du ved i forvejen og hvor udhvilet du er.
  • Akademiske tekster er svære tekster dvs. tekster med et højt lixtal.

Øvelse 1.

  • Tag en avisartikel, der fylder ca. en halv side og tæl ordrene op. Tag tid på, hvor lang tid du er om at læse den. Divider nu antal ord med tiden i minutter og du har din læsehastighed.

Vejledende læsehastigheder:

  • Svære tekster: f.eks. akademiske eller tekniske tekster med nyt eller kompliceret vidensindhold – let under 150 ord/min.
  • Almindelige tekster: f.eks. avisartikler 200/300 ord/minut – 300/400 er meget fint.
  • Lette tekster: f.eks. Børnebøger 400/500/600 ord/min.
  • Det er højst muligt at læse 800 ord/min

Gode råd til at øge din læsehastighed:

  • Det vigtigste: Du øger din læsehastighed ved at øve dig og eksperimentere!
  • Afsæt tid, find ro og systematiser din læsning.
  • Gør dig fuldstændigt klart hvad formålet er med læsningen og afpas læsemåden.
  • Pauser er lige så vigtige som selve læsningen og forøger dit læsetempo og læseforståelse.
  • Svære tekster kræver mange pauser og omvendt.*
  • Der vil ofte være en vis frustration i starten af læsningen indtil du kommer ind i tekstens tankegang.

Generelle teknikker til at øge din læsehastighed:

  • Læs 45 – 60 min. 10 min. pause etc.
  • Brug fartkort. Et fartkort indrammer det, du skal læse så dine øjne ikke forstyrres af den øvrige tekst.
  • Undgå tekstfikseringer og tilbagelæsning.
  • Undgå indre stemmeføring.
  • Undgå at læse hvert ord.
  • Undgå udefrakommende forstyrrelser.
  • Skriftsproget har flest informationer i toppen af bogstaverne – vip derfor bogen/computeren i en vinkel på 30 – 60 grader når du læser.

Øvelse 2:

  • Læsning med fartkort.
  • Fremstilling af to typer fartkort.
  • Det første er et A-4 ark der er klippet over på midten. Du bruger nu fartkortet ved at lægge det ”oven over” det du skal læse – ikke nedenunder. På denne måde skjuler du det, som du lige har læst og ideen er nu, at det øger koncentrationen fordi du dels ikke forvirres af den tekst du lige har læst eller dels ikke læser ”tilbage” uden grund.
  • Det andet fartkort laves ved at klippe et A4- papir så du får en ”rude” der dækker over to linjen i teksten. På denne måde skjuler du både den tekst du lige har læst og den tekst som ”ligger” mere en to linjer fremme. Du er nødt til at fremstille denne type fartkort hver gang du skal i gang med en ny tekst.
  • Prøv nu at læse med begge af de to typer af fartkort og se om det hjælper på din læseforståelse og læsehastighed.

Forskellige typer af læseteknikker, læseformål og læsemåde:

  • Læs aldrig en bog grundigt og i sin helhed med det samme!
  • Før-læsning handler om overblik og prioritering i forhold til det du skal læse.
  • Derfor er det vigtigt, at du undersøger den bog du vil læse inden du går i gang og stiller en række spørgsmål for at afklare, hvad bogen kan fortælle dig og ikke omvendt. På den måde kan du spare dig selv for megen unødig læsning.

Før-læsning:

  • Hvad ved jeg i f orvejen? (skal ej læses igen!)
  • Træk paralleller til bøger, du allerede har læst
  • Teksttypen: Artikel, fagbog, undersøgelse, afhandling etc.
  • Vurder hvad teksten kræver af personligt ressourceforbrug!
  • Dit ønske til detaljeniveau og tekstforståelse
  • Afgør nu din læseteknik – herom senere.

Effektiv læsning – læseniveauer:

  • Orienteringsniveau. Overblik*
  • Forståelsesniveau. Overblik og indblik.
  • Gengivelsesniveau. F.eks. refererende med eller uden fagbegreber.
  • Ekspertniveau – gengivelse med eget fagsprog.
  • Pointen: Dit læseniveauet afhænger af på hvilket trin du ønsker at operere i forhold til teori og begrebsafklaring, analyse, problematisering, sammenhænge, helhed/detalje samt relation til praksis.

Læsemetoder – skimmelæsning:

  • At skimme vil sige, at du ”Skummer” teksten for relevant indhold dvs. læser ”overfladisk”.
  • Skimning forudsætter, at du er i stand til at genskabe de dele af teksten du ikke har læst og kræver derfor, at du på forhånd har gjort dig overvejelser over, hvad du søger efter. Det er er derfor før-læsningen er så vigtig selvom det måske kan være fristende at ”hoppe” dette trin over.

Skimmemetoden bruges når du:

  • Du søger en bestemt oplysning.
  • Du ønsker tekstoverblik.
  • Genopfriske indtryk fra en kendt tekst.
  • Tekstundersøgelse® i forbindelse med, at du arbejder med en større opgave

Skimmemetoden – vær opmærksom på:

  • Indholdsfortegnelsen og stikordsregisteret.
  • Overskrifter, illustrationer, figurer og tabeller.
  • Indledning og afslutning af bogen (teksten).
  • Ord skrevet med tykt, understregning og kursiv.
  • Nøgleord der kommer igen og igen for at binde teksten sammen.
  • Fagudtryk, fagbegreber.
  • Der findes lodret, diagonal, slangen og lynet som skimmemetoder.

Studielæsning/intensiv læsning.

  • Studielæsning sker når du vil nærlæse en tekst og behøver en intensiv og sikker forståelse, som du kan huske, gengive mere detaljeret og vil tilegne dig ukendte fagbegreber og ord. Det kan f.eks. være i forbindelse med valg eller præsentation af teori til belysning af en praksisproblematik, et emne eller et tema.
  • Der er 3 faser i studielæsningen som du bør overholde selvom det er en tidskrævende proces. Men det betaler sig i længden!

Øvelse 3 – studielæsningen

Første fase – din forhåndsforståelse.

  • Hvad er det for en tekst? Artikel, en lærebog, en afhandling?
  • Hvad er formålet med at læse teksten?
  • Hvad ved jeg allerede om emnet, temaet eller problemet?
  • Hvor lang er teksten?
  • Hvis læsningen er i forhold til en skriftlig eller mundtlig opgave så overvej om teksten er på et passende niveau i forhold til studieordningens og fagets krav? Hverken for højt eller for lavt.

Anden fase – overblikslæsning.

  • Blad teksten igennem.*
  • Kig på modeller, illustrationer, tabeller, figurer og overskrifter.
  • Brug en fagordbog og en almindelig ordbog til at ”slå” ukendte ord og begreber op og noter deres betydning. Lav gerne din egen ordbog.
  • Læs indledning og afslutning.
  • Skimlæs hele teksten og læs det fremhævede.
  • Stil fortløbende skriftlige spørgsmål til teksten, som du bruger for at finde ud af, hvad det er for svar du leder efter.

Tredje fase – indlæringen.

  • Skim teksten igen for at finde svar på de spørgsmål, du har nedskrevet i fase 2.
  • Noter svarene.
  • Læs hele teksten igennem igen en eller flere gange og understreg vigtige pointer og sammenhænge.
  • Tag noter undervejs og læg særligt mærke til dine understregninger.
  • Kig på dine noter. Er der sammenhæng i dem?
  • Vurder din forståelse. Hvad har du forstået? Hvad har du ikke forstået? Hvilke spørgsmål har du fået svar eller ikke fået svar på?

Afslutning.

  • Overordnet er det er vigtigt, at du hele tiden veksler mellem at skrive notater og læsning.
  • Når du skriver noget ned, så husker du det nemlig bedre fordi du er i gang med at etablere kognitive og emotionelle erkendelsesprocesser!
  • Gå derfor til selvstudiet i notatteknik.

Tilføj kommentar:

Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer:
Share |