Akademisk skrivning - professionsopgaven

 
Søren Lauridsen

Søren Lauridsen

Seminarielektor. Cand. pæd. i almen pædagogik. Censor på pædagogiske professionhøjskolero, faglig websiteredaktør og on-lineunderviser på www.professionsviden.dk.

email: sl@professionsviden.dk
http://professionsviden.dk
 

Den gode professionsopgave – hvad, hvorfor og hvordan.

Kvalitetskriterier: Hvad skal der til for at en opgave bliver til en god opgave?

- Hvordan gør man?
- Hvad skal den indeholde?
- Hvorfor er det vigtigt?
- Hvad skal man være særligt opmærksom på?

Den gode professionsopgave. Hvad er det og hvorfor?

- Den gode opgave er baseret på genren videnskabelig afhandling. Det er altså ikke en skriftlig fristil og heldigvis heller ikke helt så svært som det måske kunne lyde til.

- Den gode opgave søger med faglige argumenter at overskride hverdagsforestillinger og søger en dybere forståelse.

- Den gode opgave er ikke et partsindlæg eller en platform, hvor du kan udstille eller udbrede dine synspunkter eller holdninger.

- Den gode opgave styrker din faglig indsigt, øger din professionalitet og handlingsmuligheder.

- Den gode opgave er analyserende og diskuterende frem for beskrivende og refererende.

- Den gode opgave har en klar struktur, et tydeligt ”ikke knudret” sprog og en logik, der både giver læseren overblik og indblik.

- Den gode opgave dokumenterer, undersøger, analyserer, stiller spørgsmål, reflekterer og finder svar, perspektiverer samt finder nye handlingsmuligheder i forhold til en professionspraksis.

- Den gode opgave bruger relevant teori, fagbegreber og argumenter frem for tilfældige og unuancerede forestillinger.

- Den gode opgave anvender relevant litteratur på et afpasset niveau.

- Den gode opgave lever op til dit fags studieordning – som du bør læse før arbejdet begynder.

- Den gode opgave er din opgave: Du skal kunne stå inde for indholdet, strukturen og formen.

Den gode professionsopgave. Almindelige misforståelser.

- At omfattende og bred viden belønnes.

- At man skal være original og nytænkende.

- At man skal være enig med bedømmeren.

- At et særligt abstrakt og kompliceret sprog i opgaven er målet og vægtes højt. At svært sprog er godt sprog.

- At brug af mange teoretikere er bedre end få

- At en lang opgave er en god opgave.

- At gentagelser fremmer forståelsen

- At teoripræsentation og analyse er det samme.

Den gode opgave bruger fagets viden og redskaber.
Det er vigtigt at skelne mellem vidensrefererende opgaver og vidensbrugende opgaver.

- Den vidensrefererende opgave er karakteristisk ved at genfortælle ukritisk i forhold til opgavens omdrejningspunkt f.eks. i forhold til problemformuleringen. Medens den vidensbrugende opgave er problemundersøgende, analytisk og selekterende.

- Referater af teori og praksisoplevelser kan være udmærket og nødvendige, hvis de bruges til at præcisere, analysere og se sammenhæng med.

- Det afgørende er, at teorien ikke står alene og er uden (direkte) sammenhæng med det opgaven handler om. Det viser nemlig, at du ikke er i stand til at afgrænse en opgave og udkrystallisere det vigtigste.

- Kunsten er at bruge teorier og fagets viden til at komme dybere ned i stoffet og opnå en mere afklaret og nuanceret forståelse af opgavens faglige indhold. Det afgørende er i sidste ende at finde frem til et mere sikkert forståelsesgrundlag baseret på fagets viden så nye handlingsstrategier fremstår mere professionelt.

Gode råd til at komme i gang med din skriveproces.
Kom i gang med at skrive og skriv dig ind i dit studieemne og opgaver.

- At skrive en opgave er en cirkulær og ikke lineær proces. Du vil derfor altid vende tilbage til noget du har skrevet for at forfine, lave om eller præcisere. Og det tager tid ofte lang tid!

- Brug den viden, erfaring og litteratur, du har fra undervisning og praktik!

- Brug en mindmap så du løbende bevarer og udbygger dit overblik og indblik.

- Brug evt. diktafon, hvis du arbejder bedre mundtligt end skriftligt.

- Start (måske) med et udkast til konklusionen! Så har du en rettesnor for dit arbejde med at finde argumenter og passende teorier. Undgå selvfølgelig at du ser dig ”blind” på konklusionen så du mister relevante synsvinkler eller har et for bredt eller smalt emne.

- Hurtig skrivning: Skriv dine tanker ukritisk og ucensureret ned i 5-10 minutter. Løft ikke pennen fra papiret og sluk din computerskærm. På denne måde kan du bruge din højre hjernehalvdel og måske få en række nye ideer til dit projekt eller nye vinkler på allerede udarbejdede afsnit. Efterfølgende kan du frasortere irrelevante ideer og uinteressant stof.

- Du har altid relevant før-viden du starte med at skrive ud fra.

Tags:

Tilføj kommentar:

Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer:
Share |