Søren Lauridsen

Søren Lauridsen

Seminarielektor. Cand. pæd. i almen pædagogik. Censor på pædagogiske professionhøjskolero, faglig websiteredaktør og on-lineunderviser på www.professionsviden.dk.

email: sl@professionsviden.dk
http://professionsviden.dk
 

1. Hvad er teori? Hvad er erfaring? Og hvad kan det bruges til i forhold til en professions teoretiske fundament og konkrete praksis?

2. Hvad er teori:
En god teori forsøger at være universel og kontekstfri (situationsuafhængig). Teorier er derfor ofte abstrakte og forsøger at sige noget generelt, der er uafhængig af tid og sted dvs. forsøger at være gyldig og pålidelig for alle og på ethvert tidspunkt! Eksempelvis de pædagogiske retninger eller et bedre eksempel: Piagets teori om den intellektuelle udvikling, Habermas teori om den kommunikative handlen eller Kohlbergs teori om den moralske udvikling. Pointen er, at en teori forsøger at udtale sig om noget i verden på et tydeligt kritiserbart grundlag. Hvad er det teorien siger noget om? Og på hvilket grundlag og er dette grundlag logisk og sammenhængende (videnskabsteoretisk position og refleksion)

3. Hvad er en erfaring:
Noget som man er personlig aktiv deltager i, noget selvoplevet og konkret dvs. bundet til en bestemt situation. Erfaring er ofte handlingsorienteret og er altid tæt knyttet til praksis. En teori kan derfor godt udvikles udfra praksis f.eks. Sterns teori om interpersonelle forholds betydning for barnets selvudvikling – selvpsykologien. Men det betyder samtidig, at det konkrete bliver generaliseret eller ophævet til at gælde mange situationer og hændelser – det er blevet en teori fordi vi jo rent faktisk nu forsøger at udsige noget på et overordnet niveau i forhold til det praktiske – noget der netop ikke er bundet til en bestemt situation.

4. Teori kan styre praksis på i hvert fald to måder
-Teorier, der rettes mod reelt eksisterende praksis. Parksis – eksempelvis adfærdsstyring af forstyrrende og urolige børn ved hjælp af behaviorisme, en konkret skoles brug af en bestemt læringsteori for at klargøre, formulere og perspektivere, hvad læring på netop denne skole indebærer eller en sygeplejerskes brug
-Teorier der beskriver og finder begrundelser for en ideal tilstand eller utopi. Det kan f.eks. være at en pædagogisk institution arbejder udfra og henimod en bestemt pædagogisk position/retning f.eks. reformpædagogik eller fusionspædagogik eller det kan være sygeplejerskes brug af en bestemt kommunikationsform i omgangen med patienter.

5. Praksis styrer teorien.
Her er det praksis som er udgangspunkt og slutpunkt for de teoretiske bestræbelser. Teorien er kun gyldig så længe den indløses i den konkrete praksis dvs har en nytteværdi. Måske er en teori som erfaringspædagogik helt styret af praksis. Alt hvad der ikke kan gøres til genstand for en erfaring dvs. noget som kan omsættes i en handling og sanses (høres, ses, smages, måles og vejes) er forkert eller falsk viden. Spørgsmålet i denne sammenhæng er om der ikke overses erkendelsesmæssige indsigter dvs. noget som muligvis ikke gælder nu, men måske senere. Måske kan der slet ikke opbygges teori om menneskelige handlinger og sociale fællesskaber udfra praksis fordi de altid vil være individuelle og afhængig af tid og sted.

6. Hvad kan teori og praksis bruges til?
Måske er det mest frugtbart at lade teori være teori og praksis være praksis og ikke forsøge at forene noget, der ikke kan eller bør forenes? Måske er kundskab eller handlekompetence det bedste begreb til at forstå og skabe indsigt i og finde nye perspektiver på en pædagogisk problemstilling, tema eller emne. Teori kan aldrig fuldstændig styre praksis for så er det jo ikke en teori mere og praksis kan ikke styre teori for så er det ikke praksis. Teori og praksis bør altså nok ikke sammenblandes, men er dybest set to forskellige, men ligeværdige måder at få indsigt i og opnå pædagogisk handlekompetence dvs. kunne handle og reflektere på et vidensbaseret grundlag.

I stedet for er det mere brugbart at bruge teori til at finde nye veje, se nuancer, give overblik, finde begrundelser og skabe øget gyldighed for handlinger. Praksislæring er ligeledes uundværlig fordi de enkelte praksissituationer har deres særlige deltaljebetingelser og traditioner, som teorier netop ikke tager højde for. Her det vigtigt at kunne handle præcist og hurtigt – virtuost – som eksperten der lynhurtigt identificerer en pædagogisk situation og iværksætter handling a la hvad gør jeg, når et barn bliver mobbet? Jeg skal ikke først slå det op i en bog.

8. Konklusion:
Den professionelle handlekompetente professionsudøver har en særlig faglig refleksionsevne og bruger teori og fagbegreber til dels at identificere og formulere sig om praksis og dels til at finde nye veje for praksis medens praksis giver anledning til refleksion og tænkning, der ikke nødvendigvis kan ophæves til en universel teori, men giver sikkerhed i det daglige konkrete arbejde